Et antropologisk kunstprojekt om Blok P i Nuuk
Efter lang tids forfald, og med de fleste af sine indbyggere flyttet, boede Sarah Bodil Tierney og jeg en måned i en af de forladte lejligheder, året før Blok P skulle nedrives sammen med generationer af minder forbundet med sin centrale og imponerende tilstedeværelse.
Da Blok P blev bygget, dominerede le Corbusiers ideer den europæiske arkitektoniske tankegang. Blok P blev i høj grad planlagt og bygget på basis af denne modernistiske strategi, for at pålægge en idealiseret livsstil på uspecificerede indbyggere af en given struktur. Resultatet kunne dog ikke rumme kulturen fra bygderne i Grønland. Ideen bag Blok P var at forbedre de “primitive” betingelser for traditionel inuitliv. Det er let at se på historien, at Blok P mislykkedes i sin erklærede mission: Bygningens tidlige indbyggere fulgte hverken le Corbusiers idealer eller dem fra det danske politiske system, men i stedet tørrede de fisk på deres nye altaner og slagtede dyr i badeværelserne, en praksis, som regelmæssigt gjorde afløbssystemet ubrugeligt.
Vi håber at udfordre den forsimplede opfattelse af Blok P som blot en fejlslagen strategi og, i stedet illustrere hvordan livet føres inde bag den grå beton: Hvordan lyder Blok P i hjørnerne af stuen, på balkonen, ved køkkenvasken, hvor 46 års daglige liv passerede inden for strategiens begrænsninger?
